Tag-arkiv: Omtale

DVC SØLVMEDALJER TIL LYNGE !

DVC 2017 Sølvmedaljevindere Lynge 1

 Ved finalerunden i Dansk Veteran Cup 2017 lagde Lynge stærkt ud med at vinde de fire første holdkampe over Vestfyn, Hvidovre, Hedebo og Jonstrup. Lynges finalehold der bestod af Jette Møller, Lene Nielsen, Lillan Buch, Johannes Christensen, Jimmi Nielsen, Oluf (Luffe) Jensen og Torben Niehues var herefter det eneste hold der havde vundet 4 kampe. Den sidste kamp mod hjemmeholdet Høng skulle vindes for at sikre guldmedaljerne. Det blev en tæt og lang kamp, som Lynge desværre endte med at tabe 2-1.  Det første nederlag for holdet i 3 år !  Holdleder Torben Niehues er dog dagen derpå fortrøstningsfuld og udtaler: “vi kommer stærkt igen til næste år!”   Lynges veteraner vil helt sikkert kæmpe for at hente pokalen tilbage til Lynge i 2018.  Resultat DVC 2017:  1. Hvidovre 4 point  score 11-4.   2. Lynge 4 point  score 10-5.  3. Vestfyn 3 point score 9-6.  4. Høng 3 point score 8-7.  5. Hedebo.  6. Jonstrup.

Resultatet er også blevet omtalt i Allerød Nyt.

LUI-spiller til EM i Monaco

I starten af August blev LUI Pétanques elitedivisions- og landsholdspiller Johannes Christensen udtaget til det hold, der skal repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne i triple for veteraner i Monaco 18.-20. oktober. Se indlægget her.

Nyheden har nu også fundet vej til Allerød Nyt.

 

Lynge forbliver i elitedivisionen

Lynges elitedivisionshold

Lynges hold i elitedivisionen spillede i weekenden 17. – 18. september de 5 sidste kampe i sæsonen 2016. Holdet lå før disse kampe på en 5. plads med 8 point. En plads det ville blive svær at holde, og det drejede sig derfor væsentligst om at sikre tilstrækkeligt antal point til at få mindst en placering som nr. 6, der ville sikre Lynge endnu en sæson i landets bedste række.
Holdet bestod af følgende 10 spillere: Jette, Lene, Lillan, Sidsel, Jimmi, Kenneth, Mikkel, Oluf, Torben og Johs..
Efter lørdagens 3 kampe så det virkeligt fornuftigt ud, da der nu var 4 point ned til Høng på 7. pladsen. Oveni det havde Lynge også en meget bedre score end Høng.

Søndagen startede imidlertid rigtig skidt, da Høng slog Horsens 7-1 samtidig med at Lyngeholdet slet ikke kunne få gang i spillet og tabte med de samme cifre til København. Lynge var dermed tvunget ud i at skulle have mindst uafgjort i sidste kamp mod netop Høng.
Den kamp startede rigtig godt med 2 triplesejre i 1. halvleg og en hurtig singlesejr i 2. halvleg, hvorved vi førte 3-1. Men de 4 doubler havde store problemer, og 3 af dem kom aldrig i nærheden af sejr. I den sidste så det også lang tid skidt ud, før det lykkedes de 2 spillere at spille sig op på 11-11 og på sidste kugle i den efterfølgende runde lukke kampen til sejr på 13-11. Holdkampen endte således 4-4 og Lynge var sikret også at have et hold i elitedivisionen i 2017.

Bortset fra den meget svingende præstation i denne sidste runde må det imidlertid konstateres, at første sæson nogensinde for Lynge i landets bedste række er absolut godkendt med mange gode resultater. Det har vist sig, at holdet i langt de fleste tilfælde kan være med mod de stærkeste. Selv de danske mestre fra Hedebo har holdet presset.

Målsætningen om at blive i elitedivisionen blev klaret. Da målsætningen om at holdet i Danmarksserien også skulle forblive i rækken ligeledes blev klaret, har det alt i alt været en god sæson for Lynge i Dansk Petanque Forbunds landsturnering.

Se iøvrigt omtale i Allerød Nyt.

 

 

 

LYNGES GULDFIRER !

LUI Pètanque´s firemandshold, DGI landsdelsmestre 2016
LUI Pétanque´s firemandshold, DGI landsdelsmestre 2016

LUI Pétanque´s  DGI firemandshold er gået ubesejrede gennem A-Rækkens pulje 2.  I går lørdag d. 27 august blev finalerne afviklet i Hornbæk. Det stærke Lyngehold bestående af Mikkel Syndberg, Anita Madsen, Jimmi Nielsen og holdkaptajn Jan Madsen vandt finalespillet over Hornbæk på 2. pladsen, Helsingør på 3. pladsen og Gribskov på 4. pladsen.  Ved den efterfølgende reception fik Lynges firemandshold hængt guldmedaljerne om halsen og hyldet som DGI landsdelsmestre for firemandshold 2016.

Se iøvrigt omtale i Allerød Nyt.

Linda

TO LYNGEHOLD I LANDSDELSFINALE PÅ SØNDAG

IMG_0850Puljespillene i DGI´s  A- Række for 6 mandshold er nu slut.  Lynge 1/6, sidste års to´ere i finalen,- vandt pulje 2 med 7 vundne kampe foran Helsingør 2/6 på 2. pladsen med 5 vundne ud af i alt  8 spillede holdkampe.   Lynge 2/6  spillede i pulje 1 og sluttede på 2. pladsen med 6 vundne kampe efter sidste års landsdelsmestre Hornbæk 1/6 med 7 vundne kampe.  De fire  stærke hold; Helsingør 2/6, Hornbæk 1/6, Lynge 1/6 og Lynge 2/6 mødes i finalenrunden om DGI landsdelsmesterskabet for 6mandshold 2016.  Finalerunden spilles på LUI Pétanque´s hjemmebane på søndag d. 28 august med spillestart kl. 10.  Præmieoverrækkelse forventes ved 15-16 tiden.

Se også omtalen i Allerød Nyt.

Linda

LYNGE SIKRET ENDNU EN SÆSON I DANMARKSSERIEN

LUI Pétanque´s Danmarksseriehold 13.aug. 2016
LUI Pétanque´s Danmarksseriehold 13.aug. 2016

Lørdag d. 13 august blev 3.  og sidste og runde i DK-4 afviklet på Helsingør stadion.  Lyngeholdet bestod af holdleder Erling,  Winnie Peter, Jan, Anita, Anne, Klaus, Carsten og Linda.  I stiv kuling, vekslende skydække og ind i mellem lidt regn lagde vi ud mod Gentofte som  suverænt fører turneringen.  Det lykkedes at vinde 2 kampe men Gentofte vandt holdkampen   6 – 2.  Herefter spillede vi uafgjort  4 – 4 mod Rødovre og var mindre end en millimeter fra at vinde i det Anne og Peter desværre tabte 12 – 13 efter flere kontrolmålinger.  I sidste kamp mødte vi Jonstrup som vi slog med 5 – 3.  Efter 11 timers pétanque havde vi scoret 3 point, – lige netop tilstrækkeligt til at vi er sikret endnu en sæson i DANMARKSSERIEN.

Se iøvrigt omtale i Allerød Nyt.

Linda

Lynge 6 – tet vinder bronze ved DGI landsmesterskaber i Skælskør 26-27/9-15

Winnie, Erling, Lene, Jimmi, Luffe og undertegnede drog som den bedste 2’er i DGI sekstet i DK til Skælskør for  at deltage i landsmesterskaberne pga et afbud. Vi havde lejet et sommerhus og købt god mad ind til weekenden. Hyggeligt samvær og god holdånd bragte os, trods tab af første holdkamp, videre til pladsen om 3-4 pladsen. Denne kamp bestod af 2 tripler,  3 doubler og 6 singler. Vi skulle møde Nykøbing Falster som bestod af 6 1. Division spillere ( Jytte, Finn, Lykke, Fie, Benjamin og Lau).  Systemet havde på forhånd valgt konstellationerne. Vi spillede alle over evne og vandt 7-4 og dermed 3. pladsen. Sådan. Dejlig tur med pragtfuldt vejr, medalje og dejligt samvær. Tak til holdkammeraterne for en hyggelig tur

Skrevet af Lillan

Mon ikke Lene sender et billede til hjemmesiden

Omtalt i Allerød Nyt