Tag-arkiv: DGI

LYNGE ER LANDSDELSMESTRE 2019 !

Lynge 2/4. Landsdelsmestre 2019
Huseby. 4. plads ved Landsdelsmesterskaberne 2019
Lynge 1/4 3. plads ved Landsdelsmesterskaberne 2019
Hornbæk 2. plads ved Landsdelsmesterkaberne 2019
Lynge 2/6. Landsdelsmestre 2019
Anne, Bent, Jette, Lene, Johs, Poul

I denne weekend spillede Lynge Pétanque sig til sejr ved DGI Nordsjællands Landsdelsmesterskaber såvel for 6-mandshold som 4-mandshold.  Alle Lynges DGI hold har spillet i A-rækken i denne sæson.   Lørdag blev slutspillet for 6-mandshold afviklet i Hornbæk.  Her vandt Lynge 2/6 over Hornbæk på 2. pladsen, Gribskov på 3. pladsen og Lynge 1/6 på 4. pladsen.  Søndag spillede 4-mandsholdene på Lynges hjemmebane.  Mange lange og spændende kampe hvor Lynge kom bagefter ved start men formåede at holde focus, indhente modstanderne og vinde kampene.  Lynge 2/4 vandt Landsdelsmesterskabet for 4-mandshold, på 2. pladsen Hornbæk, på 3. pladsen Lynge 1/4 og på 4. pladsen Huseby.   Lynges to Landsdelsmesterhold går nu videre til spillet om Landsmesterskabet som afvikles i starten af oktober.

 

GODE CHANCER TIL LYNGEHOLDENE I SOMMERENS DGI TURNERING

Lynge Pétanque´s fire DGIhold ligger alle godt placeret inden de afsluttende puljekampe.  Lynge deltager med to 6 -mandshold og to 4-mandshold og alle spiller i A-rækken.  De to bedst placerede hold i puljespillene går videre i finalerunden.     Lynge 1/6 ligger aktuelt på 1. pladsen i pulje 1 med 5 vundne kampe og 57 point foran Gribskov 1/6 med 4 vundne kampe og 37 point.  Lynge 1/6 mangler at spille  to kampe mod henholdsvis Frederikssund 3/6 og Gribskov 1/6. Meget skal gå galt hvis ikke Lynge 1/6 får en finaleplads.    Lynge 2/6 har spillet alle 8 puljekampe og ligger på 2. pladsen i pulje 2 med 6 vundne kampe og 62 point. Hornbæk 1/6 er en sikker puljevinder med alle vundne kampe og mangler kun en kamp.  Helsingør og Frederikssund på 3. og 4. pladsen mangler begge at spille en kamp men kan ikke nå Lynge da de kun har 2 vundne kampe.  – Så Lynge 2/6 er klar til finalespillet !     Lynge 1/4 ligger på 1. pladsen i pulje 2 med alle kampe vundet og 41 point foran Huseby 1/4 med 31 point og Helsingør med 21 point.   Lynge 1/4 mangler en kamp mod Huseby og Huseby mangler endnu en kamp mod Gribskov 3/4 som kun har 6 point.  Dvs. at Huseby har en chance for at slå Lynge 1/4, – hvis de kan…..  Under alle omstændigheder vurderes Lynge 1/4 også at være med i finalespillet !     Lynge 2/4 ligger på 3. pladsen i pulje 1 med 4 vundne kampe og 28 point.  Lyngeholdet er kun 1 point fra Gribskov 1/4 der ligger på 2. pladsen med også 4 vundne kampe og 29 point.  Hornbæk 1/4  er på 1. pladsen med 5 vundne kampe og 30 point.  Det er nok den mest spændende pulje for Lynge da vi stadig har en chance for en finaleplads.  Lynge 1/4 mangler at spille en kamp mod Stenløse og en kamp mod Hornbæk. Gribskov mangler en kamp mod Hornbæk og Ferslev.    Hvor mange Lyngehold kommer med i finalespillet ?    Stilling og resultater kan følges på minidraet.dgi.dk       Finalestævnet for 6-mandsholdene afvikles i Hornbæk lørdag d. 7 september og for 4-mandsholdene søndag d. 8 september i Lynge.

FORMIDDAGSPETANQUE I LYNGE

I morgen mandag d. 5 august kl. 9.30 – 14.30  afholder DGI,  i samarbejde med Lynge Pétanque,  formiddagspetanque.  Winnie Højgaard Lynge Pétanque er vært og der spilles  3 runder med skiftende makker, double eller triple afhængigt af deltagerantal.  Alle der er tilmeldt via DGI´s hjemmeside kan deltage.  Formiddagspetanque er for alle, såvel begyndere, let øvede og øvede. Spillet er altid sjovt og hyggeligt og der er afsat god tid til den medbragte frokost, hvor DGI byder på en øl eller vand.

HJEMMEBANESEJR 7-0 !

Torsdag aften spillede det ene af Lynges to firemandshold, Lynge 2/4 sæsonens første puljekamp i A-Rækken mod Stenløse 2/4. På grund af forestående opretning af baneunderlaget blev der spillet på åbne baner. Lyngeholdet bestod af de tre faste spillere; holdleder Klaus, Tine og Kenneth samt reservespiller Linda. I første runde vandt Lynge begge doubler med henholdsvis 13-0 og 13-3. I anden runde vandt Lynge triplen med 13-1 og singlen 13-8. Tredie runde vandt Lynge begge doubler med 13-2. Lynge scorede således puljekampens maksimale 7 point ! En rigtig god start på turneringen for holdet som det bliver spændende at følge på minidraet.dgi.dk

LYNGE ER LANDSDELSMESTRE !

Lynge 1 Landsdelsmestre 2018

Lynge  Petanque´s  DGI 6-mandshold  Lynge 1 vandt Landsdelsmesterskaberne ved finale stævnet d. 2. september.  Holdet vandt suverænt over Hornbæk,  på 3. pladsen Helsingør og på 4. pladsen Gribskov.  Lyngeholdet har med sejren kvalificeret sig til at deltage i Landsmesterskaberne som i år afholdes i Give.

HYGGE I HUSEBY

Hygge i Huseby 11. juni 2018

Lynges DGI 4mandshold spillede  d. 11. juni puljekamp mod Huseby Pétanque.  Kampen blev afviklet på Huseby’s hjemmebane. Lynges holdleder Klaus havde opsnuset at der inden kampen blev serveret grillpølser for Husebyholdet og supporters, – på snedig vis fik Klaus i sidste øjeblik arrangeret at Lyngeholdet blev inviteret til spisning inden kampen.  Om grillpølserne lå for tungt i maven på nogle af Lyngespillerne eller Huseby bare var bedre,  må stå hen i det uvisse….   Husebyholdet vandt 4 – 3.  En hyggelig aften i godt selskab –  dét var det 🙂

FORMIDDAGSPÈTANQUE I MORGEN

I morgen mandag d. 4 juni afholder DGI og LUI Pétanque formiddagspétanque I Lynge.  Der spilles stadig på det hyggelige gamle anlæg på Baunesvinget, og frivillige Lyngespillere har gjort banerne klar.   Formiddagspétanque er for alle DGI spillere i nordsjællandske klubber som kan afsætte tid til spil og hyggeligt samvær en hverdags formiddag.  Begyndere, let øvede og øvede kan alle deltage. Der startes kl. 9.30 og afsluttes ca. kl 14.30. Der spilles 3 runder,  triple eller double afhængigt af deltagerantal.  Skiftende makkere findes ved lodtrækning. God tid til fælles frokost og præmie til vinderen.

LYNGE VINDER SUVERÆNT OVER FREDERIKSSUND !

Frederikssund 2/6 blev næsten blæst omkuld af LUI Pétanque´s stærke mandskab da DGI-holdet Lynge-Uggeløse 1/6 til aften spillede den anden puljekamp i A-Rækken for 6mandshold.  Lynge vandt holdkampen suverænt 11-2. I den hårde fralandsvind på pétanqueanlægget på Kalvøen i Frederikssund blev det til meget overbevisende Lyngesejre i alle tripler , doubler og fire singlekampe.  Kun to  meget tætte singlekampe tabte Lynge med cifrene 13-12 og 13-11.   GODT SPILLET Lynge 1/6 !

LYNGE TIL LANDSMESTERSKABER I FLENSBURG

Lynge repræsenteres af LUI Pétanques 6mandshold  ved Landsmesterskaberne i Pétanque for 6mandshold i Flensburg d. 30 sept. – 1 okt.  Holdet som for nylig blev nr. 2 ved Landsdelsmesterkabet er kommet med på en afbudsplads til Flensburg, hvor alle landsdelsvindere skal dyste om at blive det bedste hold i Danmark.   Lyngeholdet er i topform og holdleder Winnie Højgaard erklærer optimistisk: ” Vi går efter guldet ! ”

Lynge 1/6 nr. 3 ved DGI Landsdelsmesterskaber for 6mandshold 2016