LYNGE OPEN 2019

Traditionen tro blev Lynge Open afholdt pinselørdag. Denne gang i nye rammer på pétanqueanlægget ved Lyngehallen. 28 hold havde tilmeldt sig, heraf 6 hold fra Kraftcenter Øst. Et bredt udsnit af pétanquespillere var repræsenteret med unge og ældre spillere fra bredden til eliten. Også flere tidligere og nuværende landsholdsspillere havde fundet vej til Lynge. Der blev dystet i 5 doublekampe på tid. Det computerstyrede Schweizersystem suppleret med håndskrevne kampsedler drillede lidt men til sidst kunne vinderne kåres. Med slet skjult stolthed kunne værtsklubben fejre at Lynge Open 2019 blev vundet af Lynges Jette Møller og Johs. Christensen med 5 ud af 5 vundne kampe som de eneste. På andenpladsen Buller Jensen og Daniel Presutti Torpgården/ Hvidovre. Trediepladsen gik til Mikkel S. Pedersen og Jens Bjørnstrup Lynge/ Holbæk. På 4. pladsen Thomas Kjøller og Niklas fra Kraftcenter Øst.

Skriv et svar