Der var Lynge dominans ved DVC finalen i dag i Høng´s pétanquehal. LUI Pétanque´s danske mestre i pétanque for veteranhold havde varmet godt op og lagde ud med en uventet sejr på 4-2 over stærke Brabrand. Herefter blev Hedebo besejret 4-2 og Hvidovre 2 fik samme tur. Lynges veteranhold har igen i år spillet sig ubesejret gennem alle indledende holdkampe og finalerunden. Det var stolte og glade spillere der modtog guldmedaljer, vandrepokal og hvide sejrsbluser fra Dansk Pétanque Forbund. Resultat 1. Lynge, 2: Brabrand, 3: Hvidovre 2, 4: Hedebo. Lyngeholdet bestod af Sidsel Bryhn, Jette Møller, Jan Madsen, Jimmi Nielsen Johs. Christensen, Luffe Jensen og holdleder Torben Niehues samt Lillan Buch der har spillet med hele vejen men desværre måtte melde afbud til finalerunden. GODT GÅET! STORT TILLYKKE TIL HELE HOLDET!
Linda
Tillykke til hele holdet, hvor er det stærk gået 🙂
Som holdejer vil jeg gerne takke alle 8 spillere, der har været med på holdet. Lillan (der desværre skulle arbejde lørdag), Jette, Sidsel, Luffe, Jan, Jimmi og Johs. Tak for indsatsen.
Der har været en god stemning på holdet, og holdet har vist, at det ikke er nok at kunne skyde og lægge ind. Der har været en god mental opbakning og styrke på holdet.
Jeg tror vi lagde grunden til den endelige sejr ved at vinde vores første kamp mod Brabrand. Det er nok en kamp som Brabrand ikke regnede med at tabe, og det påvirkede deres spil resten af dagen. Deres mentale overskud var skudt sønder og sammen.
Tak til hele holdet
Torben