Lynges 1. divisionshold var suveræne da holdet i går vandt alle tre holdkampe i landsturneringens 3. runde på udebane. Nykøbing F 1 blev besejret af Lynge 1 med 6-2. Hornbæk 1 fik samme tur med 6-2 til Lynge 1 og Nordfalster 1 måtte også se sig slået af Lynge 1 med 5-3. Lynge 1 sikrede sig herved 6 toppoint og ligger lige nu på 2. pladsen i 1. division ! På hjemmebane var Lynge også ude med riven da Lynges Danmarksseriehold fightede sig til 5 point ved at besejre bornholmerholdene PIF 6-2 og stærke Viking med 5-3 . I dagens sidste holdkamp mod seriens førende hold fra Hedebo kæmpede Lynge 2 sig til uafgjort 4-4 og fravristede her ved Hedebo 1 point. Lynge 2 var dagens bedste hold med 5 point. Lynge 2 er lige nu placeret på en delt 3. plads i DK serie 2. Begge Lyngehold er superklar og topmotiverede til slutrunden der afvikles 22-23 september. Der blev hermed taget afsked med manér med det gamle pétanqueanlæg på Baunesvinget som har været en fantastisk ramme om mange store pétanqueoplevelser !