Alle indlæg af Linda Jørgensen
FORÅRSTURNERING PÅ SØNDAG
Foråret er her, coronarestriktionerne er overstået og Lynge Pétanque er klar ! Klubbens traditionelle forårsturnering som i år arrangeres af Lene og Mikkel, indledes med fælles morgenmad på banerne kl. 9.30 – sommertid. Herefter spilles 4 kampe. Håber at se alle medlemmer på banen. Meteorologerne lover godt vejr. Det bliver en fantastisk dag !
GENERALFORSAMLING 2022
LYNGE BLIVER I DANMARKSSERIEN
Lynge 2 spillede i weekenden slutrunde i DK-serie 4. Vi havde 8 point og en komfortabel 5. plads med efter 3. runde, følte os ikke nedrykningstruet og var opsatte på godt spil og at hente så mange point som muligt. Banerne var udfordrende og bød på flere overraskende kugleforløb. Her af udsprang betegnelsen “jordfejl”, – og så var det lidt nemmere at lægge det fejlslagne skud eller indlæg bag sig og komme stærkt igen. Dagens første holdkamp var mod Tappernøje 2 som lå på 1. pladsen og som vi tidligere i turneringenhavde tabt til. Triple 1 tabte vi 11-13. Double 1 tabte vi 2-13. Resten af kampene vandt vi 13-6, 13-6, 13-12 og 13-10. Lettere euforiske over at have slået Tappernøje med 4-2 gik vi til kamp mod Nordfalster 2 som vi også vandt over med 4-2. Holbæk 3 var dagens tredie modstander og havde vundet over os i en tidligere runde. Vi mente at vi kunne slå dem, – men Holbæk var bedre til at bevare roen og efter ialt næsten 10 timers pétanque havde Holbæk besejret os med 6-0 i dagens sidste holdkamp som sluttede kl. 19.50. Søndag lagde vi ud med en sejr over Gentofte 1. med 1-5 og humøret var højt trods regn og blæst. Slutrundens sidste holdkamp skulle stå mod TP Herfølge 1 som også havde slået os i en tidligere runde. Vi gik ind i kampen for at give så meget modstand som muligt, – og det lykkedes. vi vandt triple 1: 4-13, double 1: 8-13, double 2: 11-13, triple 2: 10-13, triple 3: 4-13 og tabte singlen men kun med 13-10. Vi sluttede på 5. pladsen i DK-serie 4 med i alt 16 point her af 8 point i slutrunden. Vi har slået de 4 bedst placerede hold og er det hold der har vundet næst flest holdkampe i serien. Lynges Danmarksseriehold udtrykte efter kampen tilfredshed med det endelige resultat og ser forventningsfulde frem til næste sæson hvor vi glæder os til en revanche mod Holbæk….
LYNGE ER LANDSDELSMESTRE 2019 !
I denne weekend spillede Lynge Pétanque sig til sejr ved DGI Nordsjællands Landsdelsmesterskaber såvel for 6-mandshold som 4-mandshold. Alle Lynges DGI hold har spillet i A-rækken i denne sæson. Lørdag blev slutspillet for 6-mandshold afviklet i Hornbæk. Her vandt Lynge 2/6 over Hornbæk på 2. pladsen, Gribskov på 3. pladsen og Lynge 1/6 på 4. pladsen. Søndag spillede 4-mandsholdene på Lynges hjemmebane. Mange lange og spændende kampe hvor Lynge kom bagefter ved start men formåede at holde focus, indhente modstanderne og vinde kampene. Lynge 2/4 vandt Landsdelsmesterskabet for 4-mandshold, på 2. pladsen Hornbæk, på 3. pladsen Lynge 1/4 og på 4. pladsen Huseby. Lynges to Landsdelsmesterhold går nu videre til spillet om Landsmesterskabet som afvikles i starten af oktober.
To Lyngehold klar til DVC Mellemrunde Øst
Lynges to veteranhold har begge spillet sig til en plads i Dansk Veteran Cup´s første Mellemrunde Øst, – her efter er det “vind eller forsvind”. Lynge 2 vandt pulje 5 efter en meget spændende hjemmebanekamp mod Jonstrup 1 som Lynge 2 vandt 8 – 2. Inden kampen lå Jonstrup 1 på 1. pladsen med samme antal spillede kampe: 7, vundne: 4, uafgjorte: 1, tabte: 2. og dermed samme antal point: 10 som Lynge 2. Kun en lidt bedre score på 43-27 til Jonstrup mod Lynges score 42-28 var til Jonstrup 1´s fordel. Lynge havde fordel af hjemmebane og holdleder Winnie Højgaard havde lagt en strategi som viste sig at være rigtig, for Lynge lagde ud med at vinde triplen 13-8 men tabte den første double med 9-13. Ved pausen stod det således 3-2 til Lynge. Efter pausen vandt Lynge 2 singlen 13-12, anden double 13-11 og tredie double 13-11. Lynge 2 møder i første mellemrunde Hedebo 1. Kampen spilles i Lynge d. 19 august kl.18. Lynge 1 blev nr. 2 med 10 point i pulje 7 hvor Hvidovre 1 suverænt vandt med 16 point. Lynge 1 består af spillere der tidligere har vundet Dansk Veteran Cup og har bestemt en chance for at gå videre i cuppen. Holdet møder i første mellemrunde vinderen af pulje 6 Tappernøje 1 på Tappernøjes hjemmebane, efter planen d. 20 august. Spilleplan og resultater for mellemrunderne kan følges på Dansk Petanque Forbunds hjemmeside.
ÅBEN VINTURNERING PÅ ONSDAG !
På onsdag d. 7 august kl. 18.30 åbner Lynge Pétanque op for alle som har lyst til at spille med om en god flaske vin. Afhængig af deltagerantallet er der både en flaske til vinder og andenpladsen. Det koster 20 kr at deltage. Vi spiller 3 runder på tid med skiftende makker efter lodtrækning (“grisekast”). Vinturneringen foregår under hyggelige former og der er indlagt en kort pause efter første eller anden runde. Alle kan være med, unge – ældre, begyndere – øvede. Ingen tilmelding, mød op lidt før kl. 18.30 på Lynges Pétanquestadion ved Lyngehallen. Tag naboen med. Kugler kan lånes af os.
GODE CHANCER TIL LYNGEHOLDENE I SOMMERENS DGI TURNERING
Lynge Pétanque´s fire DGIhold ligger alle godt placeret inden de afsluttende puljekampe. Lynge deltager med to 6 -mandshold og to 4-mandshold og alle spiller i A-rækken. De to bedst placerede hold i puljespillene går videre i finalerunden. Lynge 1/6 ligger aktuelt på 1. pladsen i pulje 1 med 5 vundne kampe og 57 point foran Gribskov 1/6 med 4 vundne kampe og 37 point. Lynge 1/6 mangler at spille to kampe mod henholdsvis Frederikssund 3/6 og Gribskov 1/6. Meget skal gå galt hvis ikke Lynge 1/6 får en finaleplads. Lynge 2/6 har spillet alle 8 puljekampe og ligger på 2. pladsen i pulje 2 med 6 vundne kampe og 62 point. Hornbæk 1/6 er en sikker puljevinder med alle vundne kampe og mangler kun en kamp. Helsingør og Frederikssund på 3. og 4. pladsen mangler begge at spille en kamp men kan ikke nå Lynge da de kun har 2 vundne kampe. – Så Lynge 2/6 er klar til finalespillet ! Lynge 1/4 ligger på 1. pladsen i pulje 2 med alle kampe vundet og 41 point foran Huseby 1/4 med 31 point og Helsingør med 21 point. Lynge 1/4 mangler en kamp mod Huseby og Huseby mangler endnu en kamp mod Gribskov 3/4 som kun har 6 point. Dvs. at Huseby har en chance for at slå Lynge 1/4, – hvis de kan….. Under alle omstændigheder vurderes Lynge 1/4 også at være med i finalespillet ! Lynge 2/4 ligger på 3. pladsen i pulje 1 med 4 vundne kampe og 28 point. Lyngeholdet er kun 1 point fra Gribskov 1/4 der ligger på 2. pladsen med også 4 vundne kampe og 29 point. Hornbæk 1/4 er på 1. pladsen med 5 vundne kampe og 30 point. Det er nok den mest spændende pulje for Lynge da vi stadig har en chance for en finaleplads. Lynge 1/4 mangler at spille en kamp mod Stenløse og en kamp mod Hornbæk. Gribskov mangler en kamp mod Hornbæk og Ferslev. Hvor mange Lyngehold kommer med i finalespillet ? Stilling og resultater kan følges på minidraet.dgi.dk Finalestævnet for 6-mandsholdene afvikles i Hornbæk lørdag d. 7 september og for 4-mandsholdene søndag d. 8 september i Lynge.
FORMIDDAGSPETANQUE I LYNGE
I morgen mandag d. 5 august kl. 9.30 – 14.30 afholder DGI, i samarbejde med Lynge Pétanque, formiddagspetanque. Winnie Højgaard Lynge Pétanque er vært og der spilles 3 runder med skiftende makker, double eller triple afhængigt af deltagerantal. Alle der er tilmeldt via DGI´s hjemmeside kan deltage. Formiddagspetanque er for alle, såvel begyndere, let øvede og øvede. Spillet er altid sjovt og hyggeligt og der er afsat god tid til den medbragte frokost, hvor DGI byder på en øl eller vand.
GRILLTURNERING PÅ LØRDAG !
På lørdag d. 27 juli kl 14 afholdes Lynge Pétanque´s traditionelle GRILLTURNERING. Turneringen er en hyggeturnering for klubbens medlemmer og familie. Der spilles tre kampe på tid med skiftende makker. Pris 20 kr og præmien afhænger af deltagerantallet. Én ting er dog sikkert, – vinderen bliver den heldige indehaver af det eftertragtede GRILLTROFÆ til pryd på kaminhylden det kommende år !
You must be logged in to post a comment.