KPK sejrede suverænt i Lynge Open 2018. To KPK-doubler stillede op og vandt henholdsvis første- og andenpladsen ! Sami og Rodolph vandt som eneste double alle 5 kampe og dermed førstepladsen. Joel og Chine vandt 4 kampe med score 61:30 og andenpladsen. Fra Holbæk PK stillede Glenn og Thorsten op og vandt 4 kampe med en score på 58:31 hvilket rakte til trediepladsen. Daniel og Mikkel fra Hvidovre PK vandt også 4 kampe og score 62:39 og fik fjerdepladsen. Bedste Lyngedouble på dagen var Anne og Luffe med 3 vundne kampe og en placering som nr. syv. Turneringen forløb i den sædvanlige hyggelige atmosfære som kendetegner Lynge Open – selv da kampuret kortvarigt måtte sættes i stå og alle søgte ly for regn, lyn og torden, var der godt humør og ingen sure miner. 56 spillere fra 15 forskellige sjællandske klubber deltog. Også en double fra Sverige havde fundet vej til Lynge Open ! Frivillige Lyngespillere havde stablet arrangementet på benene i samarbejde med Dansk Pétanque Forbund. Dansk petanque ( og svensk ) var repræsenteret i alle aldersgrupper fra yngre junior til veteraner. Breddespillere, elitespillere, mesterspillere og VM landsholdsspillere, – alle mødtes og spillede Lynge Open 2018 ! Den sidste store sportsbegivenhed på den gamle idrætsplads i Lynge. Stort TILLYKKE til vinderne og TAK til alle deltagere !